1) Udvalgte fotos fra Bente Poulsens billedsamling:

  
Fuji-teamet

Ditto: 25 år i Storno.

Ole Hasselbalchs erindringer, således modtaget i Stornotimes daværende gæstebog 21. marts 2009

" Her et lille indlæg*) fra Ole Hasselbalch.
Som lærling hos min far på Amplidan byttede jeg læreplads med en lærling fra STORNO der den gang lå ude på Amager ved Pyrolyseværket. Den store flamme fra pyrolyseværket var synlig mange kilometer fra lærepladsen. Lige ved siden af Storno lå en benmelsfabrik og når vinden gik ind over os stank der forfærdeligt af døde dyr. Den første dag på Storno blev de nye lærlinge stillet op i en ring. Vi fik besked på at vaske hænderne og derefter skulle vi holde hinanden i hånden . Derefter blev der startet en MEKKER og den der først slap var UNDERLÆRLING.  At vi ikke døde nogen af os fatter jeg ikke for det var ganske simpelt livsfarligt. Mekkeren bruges blandt elektrikkere som et isolationprøveapparat .Disse gammeldags Mekkere kunne sagtens slå ihjel. Der var bare ikke nogen der tænkte over det Jeg slap sidst og klarede mig på den måde godt. På Amplidan havde alle Lærlingene ANDERØV. Det havde de også på Storno. En meget moderne hårmode dengang. Anderøven blev omhyggelig smurt med brylcreme så den struttede. Vi blev sat til at file jernklodser og dreje  stykker der skulle passe sammen. Det blev efterkontrolleret med kobbersulfat, og var der den mindste antydning af dårligt arbejde blev det hele kasseret, og man kunne starte forfra. Der var også meget arbejde med at lave kasser, og lære at bukke dem. Jo dengang blev man ordentligt uddannet, selv som radiomekaniker. Turen ud til Storno blev klaret med cykel, eller når RØVfræseren havde benzin gik det med over 60 Kilometer i timen deruda. Styrthjelm kendte man ikke.  Benzinen blev blandet op med diesel, og man forsvandt i en sky af os. Jeg havde lavet en lille starteranordning så starten foregik på benzin, og når motoren var varm, slog jeg over på den billige blanding. Det gik godt i lang tid indtil lovens arm indhentede mig og politiet skilte motoren helt ad. Når de så kørte igen, samlede jeg den da igen og for af sted. I alt tror jeg at lovens lange arm indhentede mig 3-4 gange. Motoren endte for resten som skibsmotor i en jolle som jeg senere anskaffede mig da jeg boede i Nykøbing Falster, men derom senere. På Storno mødte politiet en dag op for at spørge til nogle meget fine skiver der passede til cigarretautomater. Det var en af de mere smarte lærlinge der havde fundet på at presse skiver i to lag af forskelligt metal der blev loddet sammen. Så vejede skiven det den skulle, så cigarretterne kunne trækkes med den falske mønt. Kors hvor han fik en skideballe af værkføreren, men blev samtidig ros for det flotte drejebænkarbejde. På det samme værksted bad en af svendene mig om at hente de klassiske kørnerprikker. 100 stk. Jeg kendte den besked  og bankede 100 prikker på en messingplade, som blev pakket pænt ind og sendt til ham. Jeg fortalte ham at de ikke havde det på lager. Dagen efter modtog han pakken, og som tak fik jeg en øl af ham. Det var min første øl. . At jeg ikke blev blind er stadig ufatteligt!!  En af svendene havde bedt mig om at tilse de store akkumulatorer der blev brugt til vognene når de havde radio med. Det var Nikkeltypen der bruger en kraftig base som elektrolyt, kaliumhydroxyd. Han sagde, jeg skulle se om der var nok væske på, og jeg kunne bedst se det ved at stryge en tændstik, så man kunne se vædskehøjden. Akkuen eksploderede med et enormt drøn og den ætsende væske sprøjtede ud. Til alt held blev mine øjne ikke ramt, og efter at mit tøj var gået i laser blev jeg gennemspulet med en vandslange af en af de andre lærlinge. Storno var på dette tidspunkt langt fremme med mobiltelefoner. De var lethåndterlige og vejede kun 10 Kilo. Strømforsyningen bestod af en kæmpe omformer. Ofte roterende med en ufattelig dårlig virkningsgrad. Så kunne man så sandelig også sende mange kilometer. Alt var bestykket med rør. 6AQ5= EF95 E88CC  QQC04/15  jo navnene kan jeg stadig. Alt blev lavet ved lange borde, hvor der sad forskellige hold af damer. Nogle lavede ledningsnettet i skabeloner og andre loddede det hele sammen. Apparaterne blev lavet af jern og senere cadmierede efter at rørhuller og alt var stanset ud. Jo det var de gode tider. Når arbejdsdagen var forbi kørte man hjem, fik noget at spise, hvorefter man på cykel kørte på teknisk skole. Det var på Frederiksberg, og så sad man på teknisk skole og sov. Det er der vel ikke noget at sige til.  Man arbejdede skam også om Lørdagen. Jeg var på Storno et år,men kom mange år senere tilbage. Det må have været i 1968. Jeg var der i to år. "
 

*) Tak for indlægget. Men at kalde det 'lille' er vist en kende underdrevet ...